E-bog
Kan jeg sætte min bog til salg på EbookComposer?
Nej.
EbookComposer hjælper kun med oprettelsen af din egen e-bog. Du henter/downloader din færdige e-bog og har helt frie hænder til at sælge/distribuere din e-bog hvor som helst.
Vi stiller heller ikke din e-bog til rådighed så andre kan hente den.
Kan jeg hente/downloade min e-bog i PDF-format?
Nej.
Hvordan ser min e-bog ud i en e-bogslæser?
Med vores indbyggede e-bogs-simulator har du mulighed for at se hvordan din e-bog vil se ud når den læses. Simulatoren er dog kun vejledende, da e-bogslæsere formaterer din bog lidt forskelligt. Vores simulator understøttes kun af Firefox, Safari og Chrome.
Alternativt, hvis du benytter en PC eller Mac kan du hente programmet
Adobe Digital Editions. Hvis du benytter Mozilla Firefox som browser, så kan du hente tilføjelsen EPUBReader.
Er min e-bog kopisikret?
DRM (Digital rights management - eller blot kopisikring) anbefales kun til indhold, hvor der er stor risiko for piratkopiering. Alt efter den valgte type af DRM begrænses læserens mulighed for eget valg af e-bogslæser.
Der er ikke indbygget DRM (Digital rights management) i e-bogen som oprettes ved hjælp af EbookComposer. Dette sikrer at e-bogen vil virke på flest mulige e-bogslæsere.
Man kan eventuelt selv efter oprettelsen og hentning af e-bogen få indlejret DRM via 3. part.
Mere information om DRM (Digital rights management):
http://en.wikipedia.org/wiki/Digital_rights_management
ISBN-nummer
Er et ISBN-nummer påkrævet?
Nej.
Der er intet lovkrav om, at publikationer der udgives i Danmark skal tildeles ISBN. Det vil dog nok være en fordel at få tilføjet ISBN-nummer til din udgivelse, hvis du påtænker at sætte den til salg via en boghandler på internettet.
Du skal være opmærksom på at du ikke blot kan genbruge et eksisterende ISBN-nummer som eventuelt er tildelt til fx papir-udgaven af din bog. Forskellige formater kræver særskilte ISBN-numre.
Hvordan får jeg et ISBN-nummer?
I Danmark administreres ISBN-systemet af
Dansk ISBN-Kontor i Dansk BiblioteksCenter, der har til opgave at sørge for, at der tildeles, registreres og publiceres korrekte standardbognumre (ISBN).
Som selvudgiver kan du kontakte ISBN-Kontoret og rekvirere et ISBN-nummer til din udgivelse.
Projekt og indhold
Kan jeg ændre type for et allerede pågyndt projekt?
Nej.
Dette er ikke muligt. Du er nødsaget til at oprette et nyt projekt, hvis du vil benytte en anden projekttype.
Kan jeg tilføje billeder i min bog?
Nej.
Det er en udvidet feature som vi eventuelt vil tilbyde på et senere tidspunkt.
Du kan dog naturligvis tilføje bogforside, således at din bog bliver flot præsenteret på e-bogslæsere.
Kan jeg importere mit Word-dokument?
Nej.
EPUB-formatet er opbygget af kapitler eller tekstopdelinger, som sammenkædes digitalt ved den endelige generering af e-bogen. Der er dermed mulighed for automatisk indholdsfortegnelse og udvidet navigation i de forskellige e-bogslæsere. Et Word-dokument, eller andet teksterbehandlingsformat, har ingen standardiserede inddelinger, som en importfunktion ville kunne drage nytte af.
Kan EbookComposer konvertere en PDF eller et Word-dokument?
Nej.
Formålet med EbookComposer er at opbygge din e-bog i et standardiseret format helt fra bunden, hvor du har fuld kontrol over hele processen.
Hvilke formateringsmuligheder har jeg med EbookComposer?
Du har faktisk en håndfuld af muligheder, de fleste af helt basal karakter, som gør det muligt at bygge de fleste bøger.
Heraf kan nævnes formateringsmuligheder; kursiv, fed, centrering, venstre- eller højrejustering, overskifter (H1, H2 eller H3) samt udvidet/avanceret HTML-visning, således at du kan finjustere på detaljer i forhold til linjeskift eller afsnitsinddelinger, skulle den indbyggede editor drille.
Kopieres kursiv og fed med over i EbookComposer?
Ja.
Hvis du kopierer på helt almindelig vis fra dit tekstbehandlingsprogram og herefter indsætter indholdet i formateringsfeltet på EbookComposer, så vil den gængse formatering bibeholdes, fx kursiv og fed - herunder også linjeskift. EbookComposer udfører dog en standardiseret formatering i det indtastede indhold, hvorfor du vil opleve at din tekst kan være lidt anderledes. Gennemgå derfor altid indholdet efter at du har gemt det i dit projekt.
Konto
Er der begrænsning på antallet af bøger jeg kan oprette?
Nej.
Du er velkommen til at oprette alle de e-bøger du måtte have behov for. Skulle du mod forventning benytte vores system i et sådanne opfang at det kan være til gene, vil du blive kontaktet for at finde en acceptabel løsning.
Slettes mine bøger, hvis jeg sletter min konto?
Ja.
Sørg for at hente dine bøger før du sletter din konto. Der er ikke mulighed for at genskabe dine data, når først du har slettet din konto.
Kan vi være flere om samme konto?
Nej.
Kontoen på EbookComposer er personlig og må kun benyttes af ejeren selv. Da det er gratis at oprette en konto, bør det ikke være et problem.